Jeg sammenligner gerne romance-bøger med chokolade. Dem, der elsker det, kan simpelthen ikke få nok. Det er lækkert, og vi får lyst til mere. Romance er ikke bare romance, ligesom mørk chokolade jo ikke minder det fjerneste om chokolade med lakridssmag. Som chokolade er romance et lille afbræk i hverdagen, noget mange ser frem til. Bøgerne er et åndehul i en travl hverdag i en verden, hvor vi ikke har kontrol over alt det forfærdelige, der sker. Romance kan være lige det, der gør, at vi kan klare et hårdt arbejde, konflikter, sygdom eller andre udfordringer. Vi ved, at når vi åbner en romancebog, vil historien og den lykkelige slutning gøre os godt tilpas.
Romance-bøger har fat i de kvindelige læsere i hele verden
De fleste bøger, serier og film gemmer på en kærlighedshistorie, og drømmen om at finde the one and only lever i bedste velgående for størstedelen af os. En at dele livet med på godt og ondt. Vi søger lykken på datingsites, labber reality-tv om at finde den eneste ene i os, se bare på ”Gift ved første blik” eller ”Bachelorette”. Hvad er der med den kærlighed? Jeg skriver bøger om det, kan slet ikke lade være, og selv om jeg efterhånden har skrevet en del kærlighedsromaner, så bliver jeg nyforelsket hver eneste gang, et nyt plot åbenbarer sig for mig. Mine historier er som et langt hårdt kram. Bevares, jeg sender mine hovedpersoner ud på livets op- og nedture, konfliktfyldte forhold og benspænd, men jeg ved, at vi nok skal komme sikkert og lykkeligt i mål. Det er nok en af de vigtigste komponenter i en god romance: Vi ved, at det ender lykkeligt. Det er vores såkaldte kontrakt med læseren.
Romancehistorier, der ender lykkeligt, har altid været populære. De giver os verdener at forsvinde ind i, når stormen raser omkring os med ting, vi ikke kan styre. Men hvad er det, der især gør, at romance-bølgens popularitet bliver ved med at rulle? Hvad er det for fordomme, som vi, der skriver eller læser romance, bliver konfronteret med? Det vil jeg komme ind på i denne artikel. Først vil jeg dog starte med at fortælle lidt om mig og mit forfatterskab.
En stejl læringskurve
Jeg har altid læst meget og bredt, men efter en lang periode som krimilæser, kastede jeg mig over romancegenren. Jeg havde fuldtidsarbejde som HR-chef og to mindre børn, så romancebøgerne blev min eskapisme i en tætpakket hverdag med mange beslutninger. Jeg læser primært på engelsk, det gør jeg stadig, så kan jeg få de nyeste bøger og fange trends, før de kommer til Danmark. Måske kan du huske, hvordan film i ”gamle” dage altid kom forsinkede til Europa? Sådan er det stadig med de bølger, der er i genren. Nye plot og skift i genren sker ofte først i USA og England, og derefter samler danske forfattere og forlag dem op, når de køber populære titler til oversættelse. Hvilket først sker, når forlagene har observeret, om bøgerne bliver bestsellere på hjemmemarkedet. Det er et ret interessant fænomen at iagttage.
I 2017 begyndte jeg at skrive min første bog på engelsk. Jeg havde på daværende tidspunkt primært arbejdet på engelsk i amerikanske virksomheder. Engelsk var sproget, jeg følte mig mest sikker i at skrive på, selvom dansk er mit modersmål. Før sommerferien 2018 skrev jeg tre kortere bøger på ca. 40 – 50.000 ord. Der lå nu tre manuskripter, der var færdige, og jeg var gået i gang med den fjerde. På det tidspunkt måtte jeg beslutte mig for, om jeg ville noget med de bøger, jeg havde skrevet. I 2018 tænkte jeg ikke, at jeg kunne blive forfatter eller komme til at gøre det til min levevej, men et lille håb må alligevel have spiret i mig, for jeg kontaktede et mindre dansk forlag, Nelumbo. De var nyopstartede og specialiserede sig i dansk romance. I december skrev jeg så en julenovelle på dansk til dem. Den blev ved med at blive streamet godt ind i det nye år, hvilket betød, at min redaktør og forlægger spurgte, om jeg ikke kunne overtales til at skrive på dansk fremover. Og det kunne jeg. Jeg skrev Fortabt i dig, der er første bog i en serie på fem og tre lange noveller i Fortabt i Aarhus-serien. Det var startskuddet på min karriere som dansk romanceforfatter.
I dag, fem-seks år senere, kan jeg se tilbage på en lang række udgivelser inden for genren, hvor jeg ynder at brede mig på spektret fra de bly feelgood-romaner til dem, der giver rigtig varme kinder.
Jeg har som forfatter udviklet mig enormt sammen med mine romaner. Eftersom jeg egentlig er intuitivskribent, også kaldet pantser, kunne jeg i starten ikke forklare, hvordan jeg byggede en historie op, hvordan jeg vidste, hvad der skulle ske hvornår. Jeg skrev jo bare. I dag skriver jeg stadig ofte intuitivt, fordi jeg elsker det, men jeg kan også forklare, hvilke elementer, der skal til for, at det bliver en god romance. En del af den udvikling, jeg har undergået som forfatter, handler om at blive bevidst omkring det, jeg gerne vil sige med mine tekster. De er underholdende, som en pose fredagsslik, man glæder sig til efter en lang uge. Men alle mine bøger behandler også en menneskelig problemstilling.
Pladderlitteratur?
Romancelitteratur bliver ofte udskældt for at være letbenet, noget pladder og letfordøjeligt, men lige præcis de skældud, tror jeg, handler om noget helt andet og større. Desværre. Romance-bøger er kærlighedshistorier skrevet af kvinder til kvinder om kvinders liv og udfordringer. Kvindetemaer er noget, som aldrig rigtig er blevet taget alvorligt i litteraturen. En del har prøvet, få er lykkedes med at vinde genklang, men romance-bøger er på en måde synonym med alle os kvinder, der ikke tidligere er blevet set og hørt som værende lige så talentfulde og værdige til eksempelvis de samme job som mænd eller i litterære kredse.
I disse år ruller en ny bølge af feminisme hen over os. Vi taler åbent om overgangsalder, der tidligere var et stort tabu. Vi taler om orgasmegab, om hvordan kvinders orgasme stadig ikke er nær så vigtig som det modsatte køns. Vi taler om mental load, alt det kvinder går og husker på af praktiske ting, men som ikke kan ses. Disse emner og mange flere, der vedrører karrierebeslutninger, familieliv, skilsmisse, børn/ikke børn og venskaber bliver bygget ind i nutidige romance-bøger, og det vinder genklang hos kvinder, som er genrens suveræne hovedmålgruppe. Især en stor gruppe yngre kvinder hylder genren som bogbloggere og tiktokkere. Jeg skriver ikke romance med et meget tydeligt feministisk tema, men jeg elsker at skildre kvinder og vores liv. I øvrigt skriver jeg næsten altid fra to synsvinkler, så vi har også altid en mand med i bøgerne. Jeg syntes, det også er vigtigt at portrættere hans tanker og følelsesliv. Det er samspillet mellem de to hovedpersoner, deres liv og relation, som er interessant. Hvordan kan de forene deres liv, og hvad får de ud af det?
En tydelig tendens, når jeg og mine kollegaer skriver romance, er, at vi kvinder er i førersædet af vores eget liv. Og vi har noget på hjerte. Romance-genren kan og skal underholde og få os til at føle os godt tilpas – men vi kan bygge så meget mere ind i vores historier, der fokuserer på kvinders autonomi og empowerment. Nutidige romancer skildrer ofte kvindelige hovedpersoner som stærke, selvstændige individer, der ikke kun søger kærlighed, men også personlig udvikling. Jeg synes, at den vigtigste kærlighedshistorie, ikke nødvendigvis er den mellem de to hovedpersoner, som vælger hinanden til, men kærligheden til os selv. Jeg er idealist og tror på, at først når vi elsker os selv og er glade og tilfredse med, hvor vi er i vores liv, kan vi give vores kærlighed til et andet menneske. Det gælder begge hovedpersoner uanset køn. Der er sket et skift væk fra den traditionelle kvinde i nød-trope til mere realistiske kvindebilleder. Læseren skal kunne spejle sig i kvinden, få lyst til at være hende, græde eller blive irriteret, når hun træffer dumme beslutninger og heppe hende i mål. I en romancefortælling er kærligheden ikke kun kvindens endelige mål, men snarere en del af hendes rejse og en fælles beslutning for parterne i forholdet.
Læserne af genren er lige så krævende som inden for andre genrer. Det er kloge kvinder, der har brug for en pause fra arbejde, familie, gøremål, beslutninger. Der har været en tendens til at fordumme læsere af romance. Læserne vil gerne underholdes, men ikke tales ned til. Det kan genren i og med, at den afspejler kvinders liv i alle afskygninger. Jeg trækker altid lidt på smilebåndet, når der bliver talt ned om genren, for i mit hoved tales der jo ned til alle de kvinder, der elsker genren, og de er mange, vidt forskellige, fra alle samfundslag med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og i alle aldre. Det er kvinder fra 15+ til 80+. Alligevel en ret stor del af befolkningen, ikke?
I tredje kvartal 2021 havde hver femte danske læser læst genren kærlighed og erotik. Genren er mest populær blandt kvindelige læsere, da ni ud af ti læsere af kærlighed og erotik var kvinder. Genren fantasy og science fiction er omvendt mere populær blandt mænd. 23 pct. af læserne havde læst genren, og lidt over halvdelen af dem, der læste fantasy og science fiction, var mænd.
Generelt læser kvinder mere end mænd. 76% kvinder og 57% mænd havde læst skønlitteratur i tredje kvartal 2021.
Danmarks Statistik, 2021
Ikke alle har så feministisk en dagsorden, som jeg har. Det er jeg klar over, men jeg kan ikke lade være. Kvinder har fået mod til og mulighed for at læse en genre, de kan spejle sig i. Jeg har altid for øje, at det aldrig må blive på bekostning af mænd, for det er ikke det, det handler om. Jeg skal ikke finde syndebukke, det er samfundsstrukturernes skyld. Dem skal vi sammen nedbryde for at bygge op. Jeg tror nu heller ikke, at mine læsere læser mine romancehistorier som feministisk propaganda, men jeg håber, at mine historier får dem til at føle sig godt tilpas og giver dem tillid til egen formåen. Når de lukker sidste side i en af mine bøger, må de gerne føle sig opløftede, fyldt med energi og tro på kærligheden.
En god forretning
Fordi genren er populær, bliver der også investeret i den. Forlag med større ressourcer kaster penge efter dygtige redaktører og markedsføring. Endelig er flere kritikere og akademikere begyndt at anerkende genren for dens litterære værdi og dens rolle i at afspejle og udfordre sociale normer og kønsroller. Alt dette har været afgørende for blåstemplingen af romance-genren, hvilket har gjort den til en mere respekteret del af det litterære landskab end hidtil, men vi er der ikke helt endnu. Personligt er jeg af den holdning, at hvis vi bliver ved med at tale om, at genren er udskældt og berøre fordommene, så kommer vi aldrig videre. Lad os begrave den diskussion, den er clickbait-lækker, det ved jeg, men der gemmer sig så mange (og meget mere spændende) eksistentialistiske temaer i romancebøger.
Den der kærlighed …
Min forkærlighed for at skrive romance kommer helt afgjort af muligheden for at udforske kærlighed i alle mulige afskygninger. I romance-genren finder jeg en verden, hvor følelserne får lov til at være i fokus, hvor vores handlinger påvirker den måde, vi lever på. Når jeg skriver, dykker jeg ned i relationer og dynamikker mellem mennesker. Jeg kan få ting til at gå i hårdknude, for det er ofte igennem konflikter og benspænd, at vi finder ud af, hvem vi er, hvad vi vil finde os i – og ikke mindst hvad vi gerne vil som mennesker. Hvilket liv vi har lyst til at leve og med hvem. Det er en stor tilfredsstillelse at skabe historier, der ikke kun underholder, men som også resonerer med læsernes egne oplevelser, følelser og få dem til at reflektere over deres liv. At skrive romance er for mig en måde at forbinde mig med andre mennesker på, hvor jeg beretter om kvinders liv og udfordringer, samtidig med jeg spreder glæde og tilbyder en eskapisme fra alt det, vi ikke kan gøre noget ved i verden.
Jeg bliver af og til spurgt om, hvordan jeg kan blive ved med at finde på historier til mine romaner og ikke mindst holde begejstringen. Jeg er vist sådan en rigtig dagdrømmer, der altid har set historier overalt. Nu skal der ofte et meget lille signal til, før jeg kan få det til at udfolde sig som et helt plot. Begejstringen er der altid, ellers skulle jeg nok finde på noget andet at lave. På samme tid er jeg yderst bevidst om at lave benspænd for mig selv. Jeg skal ud på glatis eller dybt vand med mine karakterer, plot og konflikter, så jeg konstant udfordrer mig selv. Inden for romance kan udfordringen ligge i at arbejde både bredt og dybt. Bredt forstået på den måde, at jeg både skriver feelgood og hed romance. Og med dybt betyder det, at jeg tager svære problemstillinger op som sorg, sygdom og svigt. Eller så krydser jeg genrer og skriver børne- og ungdomsbøger. Der er ikke en kasse, som passer til mig, og det har der aldrig været. Jeg nyder i det hele taget at gøre noget, jeg aldrig har gjort før, lægge strategier og sætte en ny kurs, hvis jeg opdager noget, der virker, og jeg kan lide at skrive om.
Går romance-bøger nogensinde af mode? Jeg tror det næppe, så længe de følger med tiden. Kærlighed i alle afskygninger går jo heller ikke af mode. Dygtige forfattere vil tilpasse deres historier til den tid, de lever i og udvikle sig med den. På samme tid kan romance-bøger give os en tiltrængt pause i nogle tilfælde en tidslomme, hvor vi kan slukke for alle de ting, der larmer i vores hoveder og nyde historierne.
Scroll ned for Ulrika’s anbefalinger af forfattere og bøger i genren.
L. Sherman (f. 1977) debuterede som skønlitterær forfatter i 2018. L. Sherman er pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard, når forfatteren skriver romance. Hun har bla. skrevet Fortabt i Aarhus-serien, som blev en stor succes blandt både læsere og anmeldere, og forfatteren har sidenhen skrevet Forført i Aarhus-serien, Kærlighed & bølgeskvulp, Lærkeholm m.fl. Adskillige titler er solgt til udgivelse i udlandet.
L. Sherman har en bachelor i spansk og kandidat i fransk fra Aarhus Universitet. I dag bor hun i Aarhus med sin mand og to døtre. Siden sin debut har hun plantet begge ben solidt på den danske romance-scene, og hun er kendt for - gennem stærke karakterer – at udbrede romance-genrens feministiske og samfundsaktuelle potentiale.
Du kan følge L. Sherman / Ulrika Bjerregaard på Instagram.
Ulrikas favoritforfattere og boganbefalinger indenfor genren
Jane Austen
Det hele startede med Austen, som beskrev sine skarpe iagttagelser af det engelske samfund med humor og dybde. Man skal læse Austen for dialogerne blandt andet og så for hendes ikke så subtile kritik af samfundet dengang. Dengang var kvinderne i den grad underlagt normer og sociale konventioner om bla. ægteskab. Nok derfor er hendes bøger stadig så relevante for os. De minder os om, at det ikke er nyt, at kvinder vil være noget qua sig selv, og at det er i orden. Men nok også, at vi stadig ikke er i mål.
Elle Kennedy
Kennedy er bare fantastisk til nutidsromance, contemporary romance. Jeg føler simpelthen, at jeg er en del af historien fra side et. Off-Campus og Briar U-serierne er mine favoritter. Det er collegeromance, der blander sport, kærlighed og en gribende personlig historie, der knuser vores hjerter og hepper på vores hovedpersoner. På overfladen ser de måske perfekte ud, men alle kæmper med et eller andet. Det elsker jeg.
Jackie Collins
Dronningen af glamour og intriger. Der er spark på magt og skandaler. Hun tegnede i sine bøger et billede af de rige og berømtes liv. For mig er hendes bøger Dallas eller Dollars i bogform. Der er stærke, selvstændige kvinder, og så var historierne dristige for sin tid.
Judith Krantz
Hun kan lidt det samme som Collins. Men åh, hvor jeg elskede Mistrals datter, som tog mig til Paris, sydfrankrig, New York … Hun mestrede komplicerede plot med mange karakterer. Igen så var det kvinders liv, der blev portrætteret på godt og ondt. Nogle gange gjorde kærligheden rigtig ondt, og jeg var vild med det, for det skulle nok blive godt igen.
Marian Keyes
Keyes’ og Pilcher var to af de forfattere, som fik mig tilbage i genren, efter en årrække som alt muligt andet læser. Keyes skriver om alvorlige emner, som depression, misbrug og skilsmisse, men med varme, menneskelighed og ikke mindst kærlighed. Bøgerne klassificeres ofte i rom-com-kategorien, hvilket også er meget passende, da hun skriver med humor, men socialrealistiske emner fylder og gør, at jeg som læser og kvinde kan spejle mig i historierne.
Rosamund Pilcher
Pilcher har jeg taget med, fordi jeg elsker historiske bøger med flere sideplots og kærlighedshistorier. Hun er kendt for at beskrive komplekse familierelationer og hverdagssituationer. Derudover er hun en mester til miljø- og landsskabsbeskrivelser.
Jane Austen – “Sense and Sensibility” (1811)
Charlotte Brontë – “Jane Eyre” (1847)
Emily Brontë – “Wuthering Heights” (1847)
E.M. Hull – “The Sheik” (1919)
Margaret Mitchell – “Gone with the Wind” (1936)
Georgette Heyer – “The Black Moth” (1921, hendes første roman)
Jackie Collins – ”The World is Full of Married Men” (1968)
Danielle Steel – “Going Home” (1973, hendes første roman)
Kathleen Woodiwiss – “The Flame and the Flower” (1972)
Judith Kranz – “Scruples” (1978)
Nora Roberts – “Irish Thoroughbred” (1981, hendes første roman)
Sandra Brown – “Love’s Encore” (1981)
Rosamund Pilcher – ”The Shell Seekers” (1987)
Marian Keyes – “Watermelon” (1995)
Julia Quinn – “Splendid” (1995, hendes første roman)
Nicholas Sparks – “The Notebook” (1996)
Jodi Picoult – “Songs of the Humpback Whale” (1992, hendes første roman)
Stephenie Meyer – “Twilight” (2005)
Sarah J. Maas – “Throne of Glass” (2012, hendes første roman)
E.L. James – “Fifty Shades of Grey” (2011)
Colleen Hoover – “Slammed” (2012, hendes første roman)
Elle Kennedy – ”The Deal” (2015)
Helen Hoang “The Kiss Quotient” (2018, hendes første roman)