Mandag d. 23. oktober blev der afholdt stormøde i Dansk Forfatterforening på initiativ af forfatterne Mathilde Walter Clark og Iben Mondrup. Der var et enkelt emne på dagsordenen: Streaming. Det er et kendt problem i branchen, at streamingkagen længe er blevet fordelt med et meget lille stykke til forfatterne. Et paradoks, da streamingtjenesterne ikke ville eksistere, hvis ikke forfatterne leverede indholdet. Med til stormødet var forfatter og forlagsejer Susanne Lykke. I sin stemningsreportage her deler hun sine oplevelser og betragtninger.
Min interesse blev straks vakt, da Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere kaldte deres medlemmer til fælles stormøde om lydstreamingtjenesterne. Det er en alvorlig situation med denne store ubalance, mellem dem der sælger streamingen og leverandørerne til disse tjenester. Specielt den vanvittigt lave afregning til forlag og forfattere er ikke fair. Det har stor betydning for mig, mit forfatterskab og mit mikroforlag, Lykkedal. Mødet blev derfor sat øverst på min prioriteringsliste.
Da jeg sad i toget mod København, tænkte jeg på en hjemmeside, jeg tilfældigvis faldt over forleden. Den gjorde mig virkelig ked af det på alle forfatteres vegne. Det var en hjemmeside, der vejledte læsere i, hvilke lydstreamingtjenester de kunne tilmelde sig og dermed læse og lytte til digitale bøger gratis året rundt. Og gratister er der mange af. Jeg møder dem hele tiden. Jeg hører reklamerne i radioen, på podcast osv. De fortæller mig om det i træningscenteret. Alligevel virker det til at komme som en overraskelse for dem, jeg taler med, at forfatterne ikke får en ordentlig afregning. Men hvordan får man afregning, når de lytter gratis til bøgerne? Tænk hvis købmanden forærede alle varer væk gratis i tre måneder for at få flere kunder i butikken, uden at producenten fik penge for sine varer. Tanken virker helt vanvittig, ikke? Problematikken fylder hos mig. Det var derfor med stor interesse, at jeg tog til Strandgade 6 i København for at høre, hvad de to forfatterforeninger mon smed på bordet. Er det her en nedadgående spiral, der ikke kan stoppes? En branche i krise? En branche, der er ved at dø?
Jeg ankom et kvarter før tid, og det var jeg ikke alene om. Der var støjende vejarbejde, og for at komme ind skulle jeg hoppe forbi en mand, der gravede i fortovet og diverse afspærring. På gadedøren sad et stykke papir med et mobilnummer fast med tape, hvorpå der stod, at man skulle ringe ved ankomst. Jeg behøvede ikke at ringe for at få åbnet porten, for der stod allerede en forfatter foran mig, og bagved kom de næste gående.
Der var stuvende fuldt, og lokalet summede af snak. Folk gik frem og tilbage mellem hinanden for at hente kaffe og te, imens de manøvrerede uden om de mange stole, der var sat op. Der var ikke plads til flere frakker på knagerne, så jeg tog min med ind i mødelokalet. Stemningen var glad og spændt, der blev hilst og givet kram. Jeg gav hånd til forfattere, jeg har kendt fra SoMe i årevis, men aldrig har set i virkeligheden. Så mærkede jeg, at stemningen sneg sig ind på mig. Fællesskabsfølelsen. Det, som man i forening kan. Her sad vi alle sammen side om side. Den lille sårbare forfatter, der sælger 100 bøger, og de store der sælger 100.000 bøger ved udgivelse. Der var ikke stole nok, flere blev sat frem. Tre-fire forfattere opholdt sig i entreen, der var ikke plads til dem. En sad på gulvet op ad døren. Nogle opholdt sig i det tilstødende mødelokale og stod i døråbningen for at følge med.
Mødet levede fuldt op til mine forventninger. Jeg fik bekræftet alle mine bange anelser. Iben Mondrup var ordstyrer. Berit Lund fra Politikkens Forlag fortalte om, hvor vigtigt det var at forhandle en god kontrakt. For mig var der flere overraskelser i det, hun fremlagde, og jeg er bedre rustet nu. Mere oplyst. Jeg blev opmærksom på punkter, jeg aldrig har skænket en tanke før. Det satte også spørgsmålstegn ved andre ting, for hvordan er virkeligheden så for den lille forfatter og det lille forlag? Er der reelt en mulighed for forhandling, hvis man er en lille myre? Eller bliver du bare sparket ud af streamingtjenesten og mister din lille indtægt?
Stemningen blev en smule anspændt, da det kom til afregninger og gennemsigtighed. En i mængden blev ved med at stille det samme spørgsmål fire gange, og det kom hurtigt til at lyde anklagende. I virkeligheden var det nok nærmere en frustration, der kom ud. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Indvendig skriger jeg også over situationen. Spotifymodellen er ikke positiv for nogen. Forperson for Danske Skønlitterære Forfattere, Claus Ankersen, talte med en energi, der bredte sig i rummet. Jesper Stein fik igen fællesskabsfølelsen frem. Den store og den lille forfatter skal gøre det her sammen.
Der blev talt om arbejdsgrupper, mulige løsninger på hvordan vi kan vende branchen. Én væltede sin kaffe, der løb ud over gulvet. Hvordan kan man stoppe spiralen, hvor skal man lægge pres, og skal det være fra flere vinkler? Der indløb forslag om alt fra demonstrationer til oplysninger om en boglov, der er trådt i kraft i et af vore nabolande. Leonora Christina Skov, der fra siddepladserne fortalte om et lille trick hun gør, når hun holder foredrag, som både er med til at oplyse læserne om branchens lave lønninger, og som samtidig giver hende et lille mersalg af bøger. Formanden for Dansk Forfatterforening, Morten Visby, forstod i den grad at samle os medlemmer med spændende informationer, og hvad han arbejder på lige nu. Jeg er fan. Der kom et sammensurium af meninger og forslag, der stak i alle retninger. Jævnligt hørtes kopper og glas, der væltede på gulvet, heldigvis lød de tomme. Nogle listede forsigtigt af, da vi rundede to timer, de skulle hjem til familielivet.
På vej hjem fyldte følelserne for branchen, for mit eget forfattervirke. Det var et stormøde, hvor man både kunne mærke frustrationer og afmagt, men også et lille spinkelt håb og ikke mindst sammenholdet. Jeg havde lovet at genfortælle en forfatterkollega, hvad der blev sagt, men sad med følelsen af, at det havde jeg ingen mulighed for. For hvad var det lige, der skete til mødet? En brainstorming med 100 mennesker. Det var en vild oplevelse. En følelse af at være Røde fra Matador. Ud at vise fanen, op på barrikaderne, vi må stå sammen. Jeg tager hjem fyldt op af tanker. Nu ved jeg, at vi er mange, der gerne vil gøre, hvad vi kan. Jeg er virkelig spændt på at høre fra foreningerne, hvad der kom ud af stormødet, og hvordan vi tager skridtet videre.
Fiktioner anbefaler
Hvis man som forfatter er interesseret i at blive klogere på tech-kapitalismen, på forretningsmodellerne bag streamingtjenesterne, og på hvordan vi som kreative kan forene os i kampen mod samme, så anbefaler Fiktioner, at man læser ”Choke Point Capitalism – How big tech and big content captured creative labour markets, and how we’ll win them back” af Rebecca Giblin og Cory Doctorow.
Bogen er en analyse af, hvordan tech-platforme som Amazon, Spotify og lign. opretter såkaldte chokepoints, der kortslutter den frie konkurrence mhp. at maksimere virksomhedernes indtjening. Giblin og Doctorows forslag til at tilbageerobre de kreative markeder er bl.a. kollektiv forsamling og -ejerskab, insisteren på gennemsigtige beregningsmodeller, afstandtagen til fastlåste formater, der binder produkter til enkelte platforme og indførelse af minimumsløn på kreativt arbejde.
Vil man på barrikaderne for forfatterbranchen, så bør kapitlerne 1) Big Business Captured Culture, 2) How Amazon Took over Books, 3) Why Streaming doesn’t Pay og hele bogens del to: Breaking Anticompetetive Flywheels være tvangslæsning.
En fin lille videointroduktion til bogen findes her.