Eventyret om boghandlen i Præstø

Det her er et eventyr fra en lille by i Danmark. Et eventyr, der handler om fællesskab, om at kunne det næsten umulige når man gør det sammen med andre, om frivilligt arbejde – og først og fremmest om kærligheden til bøger.

“For sammenhold, for at løfte i flok og for hele byens boghandel… “ Og så råbte flere hundrede mennesker hurra. Stemningen var høj den dag i oktober 2025, hvor vi havde indbudt til åbningsreception i Præstø Boghandel. Kulminationen på mange måneders arbejde.

Ti måneder tidligere, lige efter nytår, var stemningen anderledes nedtrykt. Byens store, velassorterede boghandel havde meddelt, at den ville lukke. Boghandleren havde ikke lyst til at være boghandler længere; ikke fordi forretningen ikke kunne løbe rundt, der var masser af kunder, men fordi hun ville videre med sit liv i en anden retning. Så nu var der ophørsudsalg.

Det lagde et tæppe af tristhed over hele byen. I Præstøs selvforståelse er vi sådan en by, der har en boghandel. Ligesom vi også har en biograf, et par koncertsteder og en michelinrestaurant. Der har altid ligget mindst én boghandel i Adelgade, tidligere endda flere. Så hvor skulle vi nu købe vores bøger? Og printerpatroner? Og gaven til børnefødselsdagen? Og hvad med byens andre forretninger? Ville butiksdøden nu brede sig, så den lille, stolte købstad med knap 4.000 indbyggere ville sygne hen og blive til ingenting?

En vild idé bliver til

Det var med alt det som bagtæppe, at Ida Exners krøllede hjerne gik i svingninger. Ida er kulturformidler, hun maler, skriver og spiller musik, har skrevet og illustreret flere børnebøger, og året forinden var hun flyttet fra hovedstaden til Præstø. 

En råkold januardag hev Ida mig i ærmet. Jeg er journalist, har arbejdet det meste af mit liv i DR med en afstikker undervejs fem år til forlagsbranchen og er medarrangør af den årlige Præstø Litteraturfestival.

“Skal vi ikke lave en andelsboghandel,” foreslog Ida. Hun kendte til en boghandler i Fredensborg, Danmarks første andelsboghandel, og mente, at nummer to kunne åbne her i Præstø.

Det ville være en anderledes måde at åbne en forretning på. I en tid, hvor alle byer – fra København til Vordingborg – frygter butiksdød og tomme hovedgader, er der brug for nytænkning. Med en andelsfinansieret forretning ville vi ikke være afhængige af banker eller større butikskæder. Vi kunne åbne lige præcis den butik, præstøerne synes, vi har brug for.

Det var ikke fordi, vi havde særlig forstand på detailhandel. Eller økonomi. Men vi gik i gang med at undersøge muligheden, talte med dem oppe i Fredensborg om, hvordan de havde gjort, talte også med et hav af andre kloge mennesker; folk med forstand på detailhandel, bogbranchen, regnskaber, jura og den slags. Vi fik Mille Lehn med på idéen. Hun er til daglig økonomichef i Karisefonden og kan virkelig holde styr på regnskab og finanser. Og det fjerde medlem af bestyrelsen var vi heldige at finde i Caroline Axen, cand.merc, tidligere butiksejer, grundlægger af foreningen Destination Præstø Fjord og ny købstadsudvikler for Præstø. 

Vi var nu fire, bestyrelsen var dannet, tilsammen dækkede vi mange forskellige kompetencer, og så gik det store arbejde i gang med at skrive vedtægter, søge om et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen og åbne en bankkonto.

Fra venstre Dorte Krogsgaard, Mille Lehn, Ida Exner og Caroline Axen

Den første milepæl

Vi havde fået fuld indsigt i den tidligere boghandlers regnskaber, så vi kunne vurdere, om der var omsætning nok til, at få en andelsboghandel til at løbe rundt. Vores ambition var at ansætte boghandlere til at styre butikken. Men vi ville også benytte os af nogle af de mange frivillige, som Præstø er så rig på. Som andelshaver skulle man – hvis man havde lyst – have lov at spille en rolle, der gik længere end “blot” at støtte økonomisk. En måde at skabe loyalitet, engagement og medejerskab på. 

Inspireret af Fredensborg Boghandel skrev vi ind i vedtægterne, at hvis der kommer overskud i boghandlen udover, hvad der skal til for at konsolidere forretningen, skal det bruges til at støtte Præstøs by- og handelsliv med tilskud til kulturelle aktiviteter, der styrker fællesskabet og byens liv. Det vil sige, at pengene skal blive i byen – til gavn for byen – et af de mange argumenter for at købe en andel.

Den 16. maj nåede vi den første store milepæl. Vi fik vi vores CVR-nummer; og så var Præstø Boghandel a.m.b.a. en realitet. Nu skulle det gå stærkt med at få hjemmeside færdig, trykke flyers og plakater, så vi kunne komme i gang med at sælge andele, før hele byen rejste på sommerferie. En af byens grafikere – Sille Jensen – tilbød uden beregning at skabe foreningens grafiske udtryk, hjertet i logoet og de smukke farver i boghandlen, noget vi siden har fået stor ros for.

Målet var at sælge andele for 950.000 kroner, før vi ville kaste os ud i at skabe en boghandel. Der skulle være penge nok til bl.a. tre måneders boghandlerlønninger, indskud til butikslokale, tre måneders husleje, forsikringer, inventar, hjemmeside; og selvfølgelig indkøb af varelager. Vi var fra starten klar over, at det ikke var os i bestyrelsen, der skulle stå og betjene kunder. Vi skulle have fat i et par boghandlere og helst med en rigtig boghandleruddannelse, så de kunne bibringe projektet al den viden om branchen og leverandørerne, vi ikke selv har. En andel skulle koste 1.000 kroner, både virksomheder og private kunne blive andelsejere, man kan godt købe mere end én andel, men som i den gamle andelsbevægelse i landbruget gælder princippet også her, at vi tæller hoveder, ikke høveder. Altså én stemme uanset, hvor mange andele man har købt. 

At sælge andele for 950.000 kroner i en lille by med knap 4.000 indbyggere kan forekomme en kende optimistisk. Og der var ingen smutveje i form af tilskud fra fonde eller lignende. Den selskabskonstruktion, vi har valgt, falder udenfor fondenes støtteområder. Vi er godtnok almennyttige, men også en virksomhed, der skal operere på almindelige markedsvilkår. Om det ville briste eller bære kunne vi jo ikke vide. Men Præstø er en by fuld af lokalpatrioter. Folk her elsker deres by. Nu skulle det vise sig, om det var nok til at bære.

Den anden milepæl

Den 30. maj gik vi i luften på markedsfestivalen Fransk Forår. Fra vores pavillon i Adelgade midt i byen delte vi flyers ud og solgte andele via vores hjemmeside. Da weekenden var ovre, havde vi solgt andele for 179.000 kroner! Det var et kæmpe boost og gav os troen på, at det her nok skulle gå.

Og så var det ellers om at sætte mere gang i markedsføringen af vores projekt. Byens løbeklub suppleret af frivillige tilbød at putte en flyer i alle præstøernes postkasser. Selv stod vi lørdag formiddage og delte ud og fortalte – og solgte.

Vi fik hurtigt en facebookside, hvor vi fx kunne viderebringe folks anbefalinger af projektet, lade de nye andelshavere fortælle, hvorfor det er vigtigt at have en boghandel i byen og selv fortælle om alle vores aktiviteter. På vores facebookside kunne folk løbende følge med i, hvor langt vi var nået mod de 950.000. Og hvis det ikke gik hurtigt nok, måtte de jo skubbe lidt til naboer og venner – eller selv købe endnu en andel. Medierne spillede selvfølgelig også en vigtig rolle og syntes heldigvis, at vores projekt var interessant at fortælle om.

Hvem er så den typiske andelshaver i Præstø Boghandel? Der er vist ikke noget typisk. De fleste bor naturligt nok i Præstø. Her køber forældre en andel, fordi de gerne vil give kærligheden til bøger videre til deres børn. Og bedsteforældre køber andele til hele deres familie, fordi de selv er vokset op, før der var noget, der hed nethandel og e-bøger, og gerne vil give kærligheden til papirbøger videre. Vi har i oplandet flere sommerhusområder, og det betyder, at vi har en del andelshavere i Storkøbenhavn. I København har vi også andelshavere, som på den ene eller anden måde arbejder i bogbranchen – forfattere, forlagsfolk, bogentusiaster. En dag tikkede tre nye navne ind. Det var Ilka, Louise Rick … og Sara Blædel. De første to er hovedpersoner i Blædels bøger. Hvilken smuk og sjov måde at bakke op om en ny boghandel. Nåh ja, og så har vi også andelshavere i Jylland, på Fyn, i New York, Oslo og Køln.

Kreativiteten var stor. 1.000 kr. kan være mange penge for den enkelte at trække op af lommen, så nogen slog sig fx sammen med deres nabo. Forældreforeningen for Præstøs børn brugte overskuddet fra et arrangement til at købe en andel, en flok kajakroere gik sammen og købte et par andele under navnet “Torsdagskajakdamerne”. Og Brugsen indkøbte et restparti ni år gammel romlikør og donerede 30 kr pr solgt flaske til boghandlen.

I juni bragte TV2 et indslag om os, og efter 19-Nyhederne ringede en ældre herre og fortalte, at han oprindeligt var udlært boghandler fra Præstø. Siden havde han skiftet karriere, og nu ville han gerne købe en pæn portion andele, så Præstø fortsat kunne have en boghandel. Vi besøgte ham nogle dage senere og fik mange fine historier om boghandleri i Præstø for 70 år siden. En af de sjove og skæve historier, vi har oplevet flere af undervejs.

Byen heppede på os. Opbakningen var stor. Alle ønskede sig den boghandel. I juni måned lovede vi højt og flot – og måske lidt modigt – at alle kunne købe deres julegaver i Præstø Boghandel sidst på året.

Undervejs i hele denne proces var spørgsmålet også, om vi kunne finde nogen, der ville være boghandlere i vores butik. Vi kunne ikke begynde at ansætte nogen, før vi havde nået målet om de 950.000. Vi lagde en forsigtig føler op på Facebook. Det resulterede i ti seriøse ansøgninger, hvoraf halvdelen var uddannede boghandlere. Nu var det ikke længere noget, vi legede. Nu havde mennesker siddet i deres ansigts sved og skrevet seriøse ansøgninger.

Senere da vi var ved at nærme os målet, lavede vi en rigtig jobannonce på JobIndex og fik endnu flere ansøgninger. Det viste sig at være et attraktivt job at være boghandler i en lille selvstændig butik i Præstø. Uden for storbyen og uden for de store butikskæder. Da vi endelig havde penge nok til at ansætte nogen, blev det sjovt nok den allerførste ansøger, som havde reageret på vores forsigtige, første facebookopslag. Det var en uddannet boghandler, som flyttede fra København til Præstø for at blive vores butikschef. 

Det tog os bare to måneder at sælge andele for 950.000. To måneder! Det var den anden milepæl. Nu kunne vi skrive under på ansættelseskontrakter og lejekontrakt. Nu skulle vi til at skabe en rigtig boghandel! 

Frivillige løfter opgaverne

Med grafiker Sille Jensens visuelle identitet i hånden gik vi i gang med at indkøbe reoler, disk, flere reoler, stativer og alle de andre ting, man har brug for i en boghandel – og ikke mindst mange liter maling. Et opslag i en Præstø-gruppe på Facebook efter frivillige, der ville hjælpe os, resulterede i et stort hold af dygtige hænder. De har malet og slebet og slæbt og bygget og ordnet og kørt rundt på Sjælland og hentet inventar.

Her i byen ved man, at hvis man ønsker sig noget, må man smøge ærmerne op og skabe det selv. I Præstø er der en meget stærk ildsjælekultur. Frivillige driver biografen, frivillige driver koncertstedet, og frivillige står bag adskillige festivaler i byen, blandt andet Præstø Litteraturfestival. Så tanken om at melde sig til at hjælpe et nyt initiativ i gang er ikke fremmed for præstøerne. Uden den tankegang var vi næppe nået i mål.

Og ikke kun med de frivilliges hjælp. Flere af Præstøs virksomheder hjalp os med at gøre butikslokalet klar, fx bygge skillevæg og tjekke el-installationer. Vi lånte værkstedsplads ude i byen, så vores frivillige kunne stå der og male reoler og andet inventar, indtil vi overtog butikslokalet.

Og hele byen kunne følge med i, hvordan det skred frem, da meget af arbejdet jo til sidst foregik i vores butikslokale, der ligger på et hjørne midt i byen med ikke mindre end ni butiksvinduer. Dem, der ikke lige så sig i stand til at gribe en pensel, bakkede op på anden vis. Fx kom områdets førende smørrebrødsrestaurant Muldiverset forbi en dag med en stor bakke af det dejligste smørrebrød. En anden bankede på døren med en stor pose bland selv-slik. En tredje bagte en plade kanelsnurrer til de hårdtarbejdende frivillige.

Sideløbende med indretningen af butikken sad vores to nyansatte boghandlere – en butikschef og en boghandlerassistent – i et tilstødende lokale, som vi lejede i to måneder. Her talte de med forlag og andre leverandører, mens tårnene af papkasser med varer, der blev leveret, blev højere og højere.

Boghandlerne brugte også tid på at tale med os om, hvordan varesortimentet skal se ud. Vi vil gerne være en boghandel med et bredt udbud af dansk og oversat litteratur, inklusive bøger til børn. Der skal både være bestsellere og digte. Altså en boghandel med stort B. Men i en lille by som vores er der også brug for papir-og kontorvarer. Det er ganske overraskende hvor mange forskellige varenumre, der findes indenfor den kategori. Først og fremmest skal vi have de varer på hylderne, som præstøerne efterspørger. Det er det, der skal sikre, at vi overlever som forretning. Vi har lagt os tæt op ad den profil, den forrige boghandler havde i sin butik. Det var sådan en boghandel, jeg pralede af overfor mine københavnervenner. Tænk at have så stor og velassorteret en boghandel i en lille by som Præstø. Og sikke en arv at løfte.

Med på sidelinjen har vi haft Haslev Boghandel, som er medlem af det indkøbsfællesskab, Kontur, som vi også har meldt os ind i. Vores to boghandlere var en dag hos dem for at lære det nye kassesystem at kende. Og tæt på åbning tilbragte den ene boghandler en hel dag hos os for at hjælpe os med at blive færdige. Gode kolleger mere end konkurrenter.

Det har skabt opmærksomhed mange steder, hvad vi har gang i. Det sker ikke så tit længere, at Boghandlerforeningen får nye medlemmer. I disse tider går det ofte den modsatte vej. Også i Vordingborg Kommune blev det bemærket, at nogen i Præstø havde gang i noget usædvanligt. Sidst i september fik vi overrakt prisen “Årets lokale initiativ”. I begrundelsen lyder det bl.a. at vi inspirerer, tænker ud af boksen og skaber noget nyt, som engagerer og samler lokalsamfundet, og som er en investering i fællesskab, kultur og byens fremtid. Hold da op, vi var stolte!

Den tredje milepæl – boghandlen kan omsider åbne

Fredag den 24. oktober kunne vi endelig invitere til åbningsreception. Efter i ugevis at have arbejdet nærmest i døgndrift med at få de sidste lister sat på plads, pakket alle varer ud, sat bøger på hylderne og pyntet alle ni butiksvinduer, nåede vi omsider den tredje milepæl. 

Der kom flere hundrede mennesker til livemusik, hapser og vin, og nogen måtte stå langt ude på gaden. Boghandlen var så proppet, at det lignede et tredobbelt januarudsalg. Hele byen havde ventet på at få lov at købe romaner og printerpatroner og kogebøger og bonruller og puslespil og farveblyanter … hvis man kan slå en rekord den allerførste dag, så bragede dagens omsætning op gennem taget. Det var selvfølgelig nyhedens interesse, der var årsag til det. Folk står ikke i kø ude på gaden længere. Men boghandlerne har haft travlt siden åbningen.

Nu melder hverdagen sig. Nu skal vi til at tænke på fremtiden. Og samtidig håndtere årets to travleste måneder op til jul.

Kunne andre små byer få en boghandel op at stå på samme måde? Jeg ved ikke, hvordan der er i andre mindre byer. Jeg har altid boet i store byer, indtil jeg for fire år siden flyttede til Præstø. Her ved man, hvad det vil sige at løfte i flok. Her er stærke fællesskaber og en stor glæde ved at arbejde frivilligt. Den klassiske fortælling andre steder er den om købmandsbutikken, der må lukke, og så springer de lokale til. Så potentialet er sikkert til stede andre steder.

Med knap 1.000 andelsejere har vi åbnet en boghandel, der fra starten har 1.000 loyale kunder. De finder ikke på at købe deres bøger på nettet eller andre steder end netop i deres egen boghandel. Følelsen af medejerskab er stærk. Og det gælder ikke kun det økonomiske grundlag. Mange vil også rigtig gerne hjælpe med det praktiske. Det gjorde de i hele opbygningen af boghandlen. Og nu gør de det i det daglige i butikken.

Mange har meldt sig som frivillige, der gerne vil hjælpe til i boghandlen. Tanken er, at der hver dag skal komme en eller to frivillige et par timer. De skal pakke bøger ud, tjekke ordresedler, sætte priser på og sætte varer på plads. Og de skal hjælpe med at pakke gaver ind, når julehandlen begynder. På den måde kommer de til at udføre et stykke praktisk arbejde, som kan lette boghandlerne på især de juletravle dage – og sikre, at det hele kan løbe rundt. De føler sig allerede efter få uger knyttet til butikken, det skaber engagement, endnu mere sammenhold og følelsen af at være med i noget betydningsfuldt. Vi kan med rette kalde os hele byens boghandel.

Andet og mere end blot en boghandel

Lige nu i månederne op til jul gælder det om at sælge så mange bøger som muligt. Vi skal have noget omsætning at tære på i de stille måneder efter nytår. Når julen er overstået, skal vi i gang med den næste opgave. Vi vil nemlig andet og mere end blot at være en boghandel. Ambitionen er at afholde en række forfatterarrangementer, hvor både de store og kendte og de små, lokale forfattere kommer og fortæller om deres bog. Den del af konceptet har vi ikke udviklet endnu. Vi vil føle os frem og lære undervejs.

En boghandler i Nordjylland fortalte os, hvordan en bogsignering med en stor dansk bestseller-forfatter kun kunne trække tre mennesker til butikken en eftermiddag. Ikke meget bogsalg i det arrangement, men en smule pinligt at stå med en kendisforfatter i en stort set tom forretning. Hvorimod et aftenarrangement med foredrag kan fylde en hel sal. Samme erfaring har vi hørt fra en københavnsk boghandler.

Vi må gøre vores egne erfaringer. Vi havde vores første bogsignering forleden – og der kom masser af mennesker. Måske fordi det var en lokal debutant. Så måtte familie, venner og naboer jo pligtskyldigt møde talstærkt op.

En af diskussionerne i bestyrelsen har handlet om rabatter. Skal andelshaverne have rabat, når de handler i boghandlen? Nej, har vi besluttet. Vi er nødt til at konsolidere os først. På længere sigt kan det være, at andelshaverne skal have rabat på udvalgte varegrupper. Det vil være op til fremtidige generalforsamlinger. Lige nu er der ingen økonomisk fordel ved at være andelshaver – altså udover fællesskabsfølelsen, glæden ved at have fået en boghandel tilbage i byen og æren for at have hjulpet den på vej.

Interessant er det, at vi bliver ved med at sælge andele. Vi troede jo, det ville stoppe i samme øjeblik, vi gik ud og meddelte, at nu havde vi nået målet om de 950.000. Men sådan er det ikke gået. Vi sælger stadig flere andele om ugen. Folk vil gerne være en del af en succes. Og nu har de set, at projektet kan bære.

Så Præstø har fået sin boghandel. Det tog ti måneder. Med fuld opbakning alle steder fra. Takket være hjælpen og et enormt engagement fra løbere, grafiker, andelshavere, virksomheder, donorer, frivillige – uden alle dem, ingen boghandel. Vi har virkelig løftet i flok.

Og hvorfor? Fordi Præstø i vores egen selvforståelse er en by, hvor der er en boghandel. Fordi ordet boghandel klinger af bøger, gode historier, gaver og eventyr. Fordi vi gider at læse bøger. Fordi vi gerne vil lære vores børn at elske bøger. Fordi vi ved, at hvis vi i en lille by som Præstø ønsker os noget, så er det om at få hænderne op af lommen og gå i gang. Sammen.

Vi i bestyrelsen lovede skråsikkert i sommer, at man ville kunne købe sine julegaver i Præstø Boghandel. Det løfte kan vi holde. Så nu er det om at komme i gang med at støtte sin lokale butik. 


Sidder du nu og får lyst til at være boghandler … eller i det mindste bare være medejer af en boghandel … så gå ind på Præstø Boghandels hjemmeside og køb en andel: https://www.praestoboghandel.dk