Hvad har bolognese, yoga og Lego med litteratur til børn at gøre? Er det vigtigt at lave læseklubber frem for læsekredse? Og giver det mening at lade teenagere formidle læseglæde til andre teenagere? Flere biblioteker landet over eksperimenterer i disse år med nye måder at formidle på. I artiklen her får du indblik i, hvordan Næstved Bibliotek løser opgaven med at formidle litteratur for kommunens 85.000 indbyggere.   

Da jeg var barn i 1980erne og teenager i 1990erne, kom jeg rigtig meget på Næstveds hovedbibliotek i byens centrum og på det selvstændige musikbibliotek få minutters gang derfra. Jeg oplevede begge som både et helle og et sted at drømme sig væk. Gå på opdagelse mellem reolerne. Indsnuse den specielle, sødlige duft af papir og læderindbundne bogrygge og lade mig lokke af de mange spændende forsider. Og måske også føle mig lidt speciel og avanceret, mens jeg tankede op på romaner, tegneserier eller musik, der lå i periferien af eller et niveau over dét, en bumset dreng fra provinsen typisk ville støde på.

Men jeg husker ikke biblioteket som formidlende. Hverken over for mig eller andre lånere. Jeg mindes heller ikke arrangementer eller aktiviteter, jeg kunne deltage i. Det hele var sådan lidt andægtigt og seriøst. I hvert fald i mine minder, der nok også er farvet af det pirrende i at snige mig ind i de voksnes kultur-rækker.

Jeg har før talt om det med andre på samme alder som mig, og de kan genkalde sig nogle af de samme følelser og oplevelser. Vi var tit på biblioteket. Vi nød at være der. Men som oftest var det en lidt ensom tilværelse, hvor vi sjældent var særlig meget i dialog med bibliotekarerne eller andre lånere. Vi var selvkørende. Måske tegn på en anden tid? Et andet ungdomsliv og en lidt anderledes måde at drive bibliotek på end i dag?

Mange år senere ville skæbnen, at jeg endte som kulturformidler på selvsamme bibliotek. Da jeg i 2020 så et jobopslag som kulturformidler på Næstved Bibliotek & Borgerservice, blev min nysgerrighed vakt. Jeg mærkede den gamle glæde ved ’at gå på biblioteket’ og trak mig til tastaturet for at skrive en ansøgning. Men jeg havde ikke en klassisk biblioteksbaggrund fra Biblioteksskolen, det senere Informationsvidenskabelige Akademi. Var det et problem?

Heldigvis ikke. Jeg landede jobbet og er nu en del af en mere bredt omfavnende og inkluderende bevægelse i dét at drive og ’tænke’ bibliotek. En bevægelse, jeg tror ikke kun sker i Næstved, men også præger de fleste andre af landets biblioteker, hvor man efterhånden i mange år har åbnet op og rakt ud. Skiftet er markeret helt ned i jobtitlen. ’Bibliotekar’ er blevet til ’kulturformidler’.

Party i provinsen

Så hvordan får man skabt liv og glade dage på bibliotekerne i en større kommune i provinsen? Hvordan gøder man interessen for al den spændende litteratur, vi har på hylderne og imødekommer brugernes ofte meget forskellige forudsætninger og behov?

Først lidt kontekst. Med sine næsten 85.000 indbyggere er Næstved Kommune på Sydsjælland en af landets større kommuner. Cirka halvdelen af borgerne bor i hovedbyen Næstved, resten er spredt ud i kommunen, hvor Næstved Bibliotek er til stede i form af fire lokalbiblioteker i de mindre byer Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde. Egentlig er Næstved en ret gennemsnitlig kommune, uden at det skal forstås negativt. Med ordet ’gennemsnitlig’ henviser jeg blot til, at vi med vores befolkningstæthed, andel af forskellige aldersgrupper, generelle indtjeningsniveau m.m. på mange parametre ligger ret tæt på gennemsnittet på landsplan. Og hvorfor er det relevant? Det betyder, at vores tilgang til litteraturformidling også kan fungere andre steder i landet.

Måske er der ligefrem en fordel i at være et bibliotek i provinsen frem for i de største byer, hvor kulturtilbuddene typisk er flere og langt mere varierede? Der er ikke helt lige så meget, der konkurrerer om vores brugeres tid og opmærksomhed som f.eks. i København. Samtidig har det lokale kulturliv og øvrige samfund en overskuelig størrelse, der måske gør det nemmere og mere naturligt for os at finde sammen og forene kræfterne, når det giver mening?

Hovedparten af de eksempler på litteraturformidling og indsatser, jeg kommer ind på herunder, er noget, vi selv finansierer med de midler, vi hvert år har til at drive bibliotek for. Enkelte gange søger vi fonde og er måske heldige at få tildelt nogle midler, der kan gå til særlige indsatser. Men som hovedregel prøver vi at skabe rammerne for en masse fedt indhold, ud fra de midler vi har.

Børn på biblioteket

Jeg har tidligere arbejdet i museumsbranchen, og der var der en del snak om, at mange fravalgte at gå på museum som voksne, hvis de havde oplevet kedelige besøg på støvede, utidssvarende museer i deres skoletid. De var simpelthen skræmt væk. Det har museerne taget konsekvensen af, og de seneste 15-20 år har de oppet sig med engagerende, nytænkende formidling til skoler og børnefamilier.

Bibliotekerne har været på samme rejse. Som på museerne er det vigtigt at give børn og unge gode oplevelser på biblioteket i de formative år, så læseglæde og sjove, involverende og smittende indføringer i litteraturen er noget, børnene kan have med sig videre i livet. Håbet er naturligvis, at de som voksne vil se biblioteket som et rart og oplagt sted at komme. F.eks. med egne børn.

Og hvordan fanger vi dem så ind, så de bliver hængende?

Skulle de finde vej til Næstved Bibliotek, står mine seje kollegaer hos børnekulturformidlerne klar med masser af spændende tilbud. Du kan for eksempel være med til bogstav-yoga med remser og kropslige øvelser på basis af en begynderbog om alfabetet, ’leg en bog’ hvor en oplæst billedbog sætter gang i en udklædningsleg eller ’lyt og byg’, hvor børnene bygger løs med Lego, mens de hører en historie. Her deltager mange daginstitutioner og ’løse’ børn med deres forældre.

Børnekulturformidlerne har også en række tiltag, hvor daginstitutioner eller skoleklasser besøger os og hører om de nyeste bøger, oplever et forfatterforedrag eller deltager i en workshop. Andre gange er det vores børnekulturformidlere, der kommer ud i børnehaven eller på skolen og sætter noget i gang med afsæt i børnelitteraturen. Alt sammen for at vække noget læseglæde hos børnene og deres forældre og vise at biblioteket rummer mange tilbud for dem.

I øjeblikket er jeg med i en arbejdsgruppe, der afsøger muligheden for at lave små pop-op udlånshylder på steder i kommunen, hvor der kan være langt til nærmeste bibliotek, eller hvor vi fornemmer, at de faste brugere ikke benytter bibliotekerne så ofte. Som et pilotprojekt har vi netop igangsat pop-op udlån i to børnehaver yderst i kommunen, hvor forældrene kan låne billedbøger med hjem fra en lille hylde i garderoben.

Et andet nyt tiltag er ’Bøger & Bolognese’. Børnekulturformidlerne har her allieret sig med lokale caféer i nogle af kommunens mindre byer, tæt på nærmeste lokalbibliotek. Lokale børnefamilier kan så tilmelde sig på udvalgte aftener og for en beskeden pris få serveret spaghetti bolognese på caféen, mens børnekulturformidlerne læser historier højt og fortæller om nogle af de nye titler på hylderne. Nem aftensmad og gode anbefalinger til hyggelæsning hjemme. What’s not to like?

Både på hovedbiblioteket og på lokalbibliotekerne har vi indført læseklubber for de lidt større børn, hvor tilmeldte, læseglade børn hver anden uge i deres fritid kan møde ligesindede i en læseklub, faciliteret af en af vores børnekulturformidlere. I en hyggelig atmosfære mødes man om de gode historier, med fokus på fællesskab, hvor børnene selv sætter retningen på deres oplevelser med litteraturen. I hver læseklub deltager en håndfuld børn, der tydeligvis nyder snakkene om gode bøger over snacks og sodavand, og at læsning her er koblet til lyst og personlig interesse som en modvægt til dén pligtlæsning, de nogle gange møder i f.eks. skolen.

Endelig vil jeg også gerne fremhæve en forfatterskole, som to kollegaer kørte for første gang i skolernes sommerferie. De tilmeldte børn i alderen 12-15 år blev over tre ferie-hverdage ført gennem forskellige skriveøvelser på biblioteket, hvorefter de hver især skrev en krimi-novelle. Forløbet blev afsluttet med en bogreception, hvor hvert barn kom på scenen og læste sin novelle højt, hvorefter stolte forældre og andre interesserede kunne få et hæfte med alle noveller med hjem.

Hvordan rammer man de unge?

Unges lyst til at læse er under pres i de her år, og her i Næstved prøver vi selvfølgelig også at knække koden til, hvordan vi kan fastholde eller styrke deres læseglæde.

En af mine kollegaer har en Young Adult-læsekreds, hvor en gruppe unge i alderen 15 til start 20erne mødes én gang om måneden og taler om en læst ungdomsbog. Gruppens kommentarer og vurderinger af bogen omsættes til en plakat, der hænger i vores hjørne med ungdomsbøger, så andre unge læsere kan blive inspireret til at låne bogen med hjem.

Som mange andre biblioteker har vi observeret forskydninger i unges læsemønstre afledt af #booktok og lignende trends. Der er for eksempel mange unge, der lige så gerne eller måske hellere vil læse på engelsk som på dansk. Dem er vi kommet i møde med en fast #booktook-udstillingsvæg, hvor nogle af de titler på dansk og engelsk, der trender mest, er udstillet, klar til hjemlån. En af mine kulturformidler-kollegaer har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rykker på #booktok, Goodreads og Bookstagram, så vi løbende kan følge op på nogle af de læsetrends, der jævnligt opstår og fanger de unges interesse.

De seneste år er en del af vores formidling til unge sket via Næstved Biblioteks ungdomskulturfestival, Næver Tell Festival, som jeg er tovholder på sammen med fire kollegaer. Vores tanke med festivalen er at lade kunst og kultur inspirere byens unge ved at lade dem opleve kreativ leg med ord og litteratur i mange forskellige former. Målgruppen er lokale unge i alderen ca. 15 til 25 år. Festivalen består både af et dagsprogram og et aftenprogram. Dagsprogrammet rummer en række møder med nye, unge forfattere eller workshops, der alle kredser om litteratur og sproglig opfindsomhed. De er gratis for og målrettet klasser fra Næstveds forskellige ungdomsuddannelser. Aftenprogrammet er til gengæld åbent for alle, ligeledes gratis og rummer forskellige koncerter og indslag, der udspringer af festivalens DNA – at vise Næstveds unge mangfoldigheden i leg med ord, litteratur og fortællekunst.

I de senere år har vi gjort en dyd ud af at invitere unge ind i maskinrummet, så vi kan få deres input til at få gjort litteraturen mere nærværende for dem. Det har ført til et projekt, hvor to kollegaer og jeg har ansvaret for fem lokale unge, der er ansat som lønnede unge-ambassadører. Verdens fedeste studiejob! I hvert fald ét, jeg selv ville have givet min højre arm for som ung. De møder ind et par gange årligt for dels at udvikle indhold til Næver Tell Festival sammen med os og dels stå for egne arrangementer til unge.

De forskellige voksne lånere

Også til voksne har vi mange ting i gang. Helt fra de klassiske forfatterforedrag over oplæsninger til nye tiltag, der testes af. Langt flere end jeg kan nå at komme omkring her, så i denne sidste del af artiklen udvælger jeg et par eksempler på noget, jeg synes, ret fint illustrerer spændvidden i vores litteraturformidling til voksne.

Voksenlånere er, som børn og unge i øvrigt, en meget broget forsamling med et væld af forskellige baggrunde, interesser og ståsteder i livet. Det har vi i de senere år forsøgt at arbejde mere målrettet med i form af nogle internt udviklede personaer, der dels bygger på vores mavefornemmelser af vores forskellige lånere, dels på det statistiske indblik, vores udlånstal og andre statistikker giver. De skal forstås som en slags låner-arketyper, vi kan pejle efter. Hvilke typer arrangementer ville f.eks. interessere sygeplejersken fra Næstved, der har små børn , den enlige, mandlige IT-konsulent, der dagligt pendler til København eller den meget kulturinteresserede, pensionerede skolelærer der bor lidt uden for Næstved? Som typer stritter deres interesser og livssituationer i mange retninger – præcis som vores lånere. Personaerne er gode at inddrage i vores planlægning.

Et konkret eksempel på en nylig indsats, der tager højde for forskelligheden i vores voksenlåneres læsemønstre -og interesser, er vores syv inspirationsborde med bunker af bøger. Siden lanceringen i foråret har bordene været noget af det første, lånerne møder i vores ankomstområde. Vi er seks kulturformidlere, der har til opgave at udvælge de udstillede titler til hvert bords tema i en blanding af skøn- og faglitteratur.

Temaerne på de syv borde favner bredt. B.la. ’Samfund & Debat’, ’Bestsellers & oversete perler’, ’Historiens vingesus’ og ’Livsstil & velvære’. De er et slaraffenland af gode læseoplevelser, lige til at låne med hjem. Og der skulle gerne være noget for enhver smag. Vi har i hvert fald udvalgt bøger tiltænkt forskellige typer af voksne læsere i form af de førnævnte personaer. Det har ført til, at hvert bord rummer en blanding af kendte og ukendte forfattere, korte og lange bøger, lettere og mere udfordrende bøger, og også andre formater som novelle- og digtsamlinger samt graphic novels. Og alle udstillede titler er helt aktuelle med max. et til halvandet år på bagen.

Det har vist sig at være et meget populært tiltag. Status i Næstved er, at vi dagligt fylder op på hvert bord. Et sikkert tegn på et konstant og godt udlån, ligesom der hele tiden er lånere henne og gå på opdagelse i bordenes indhold. Min fornemmelse er, at mange falder over noget, de ellers ikke ville blive opmærksomme på. Flere har også rost tiltaget, bl.a. fik indsatsen denne kommentar på Facebook fra en tilfreds låner: ”Det er en vildt god idé. Ligesom slik ved kassen i supermarkedet. Skal bare lige hurtigt aflevere bøger, men bliver så inspireret til at kigge og finde spændende bøger, der må med hjem.”

Vi afholder selvfølgelig også løbende en række klassiske arrangementer, hvor målet er at give vores brugere nogle gode oplevelser med litteraturen.

Et helt nyt tiltag, jeg står bag sammen med en kollega, er en læsekreds for voksentegneserier, Tegneserieklubben. Den københavnske tegneseriebutik Fantask har i nogle år haft en tegneserielæsekreds for kvinder, men mig bekendt er ideen om en tegneserielæsekreds endnu ikke prøvet af på et bibliotek.

Vi har kunnet glæde os over, at alle læsekredsens ni udbudte pladser blev booket. Og endda næsten kun med mænd i alderen 30-60. Der kan man tale om at ramme nogle anderledes målgrupper, for i langt de fleste læsekredse, ikke bare hos os men på landets øvrige biblioteker, glimrer mænd ofte ved deres fravær. Vi har indtil videre afholdt to ud af fire aftener i læsekredsen her i efteråret og er kommet flyvende fra start med nogle rigtig gode snakke om Lars Kramhøfts ’Noget frygteligt er altid lige ved at ske’ og Nick Drnasos ’Dramaholdet’, som alle tilmeldte havde læst som forberedelse til første og anden gang.

Læsekredse er i det hele taget et fedt format, som vi har gode erfaringer med her i Næstved. Vi har både en række selvkørende, private læsekredse, vi servicerer med bestillinger af bøger, men derudover kører vi også en række selv. Der er det vores opgave som kulturformidlere at være tovholdere og sørge for, at snakken flyder let, når deltagerne mødes over litteraturen.

En af vores rigtig populære læsekredse er dén, nogle kollegaer hvert år afholder i relation til DR-romanprisen. Her læser gruppen de seks værker, der er nomineret til prisen og indstiller til slut gruppens tre favoritter, der tæller med i den endelige tildeling af prisen på linje med indstillinger fra landets andre DR romanpris-læsekredse. Jeg synes, det er en ret fin og demokratisk måde at tildele en litteraturpris på.

Et andet eksempel er vores mere tematiserede læsefællesskaber, som giver mulighed for at rykke på trends i folks læsning. I en tid hvor romance-litteratur har lidt af en revival, har en kollega f.eks. kørt en succesfuld romance-læseklub, og i dette efterår afprøver hun en kosmopolitisk læseklub, der afspejler vores halvårs-tema ’Verden rundt.’ Deltagerne mødes én gang månedligt for at snakke om en læst roman, hvis handling finder sted i et andet land end Danmark. Deltagerne skal via skønlitteraturen både til Japan, Nigeria, Mexico og Antarktis. Læg mærke til at vi kalder de her tiltag for en læseklub i stedet for en læsekreds, da sidstnævnte kan lyde ret elitært og måske skræmme nogle fra at tilmelde sig.

Når biblioteket rykker ud

Én ting er, hvad vi afholder in-house, noget andet er de mange arrangementer, vi laver ude-af-huset i samarbejde med andre aktører i Næstved Kommune. Det er de seneste år noget, vi har opprioriteret ud fra tankegangen om, at kulturformidling ude i felten er lige så god og vigtig som dén, vi kan udføre hos os selv. Samtidig kan vi ved at rykke vores formidling ud fra matriklen møde nogle andre brugere (eller potentielle brugere), end vi kan hos os selv. Vi får også andre muligheder for at lege med stemning og totaloplevelser, alt afhængig af hvor vi er, og hvem vi samarbejder med.

Jeg er selv involveret i et mangeårigt samarbejde i den lille stationsby Glumsø lidt uden for Næstved, hvor jeg har en vagt på lokalbiblioteket én gang om ugen. Glumsø er med sine lidt over 2.000 indbyggere måske ikke så stor, men har alligevel på imponerende vis både en frivilligt drevet café og en frivilligt drevet biograf. I flere år har bibliotek, café og biograf samarbejdet om ’Bog, Bøf & Bif’, hvor vi inviterer til hyggelige aftener, bundet sammen af lækker mad, god skønlitteratur og filmatiseringer af romaner.

Det er en rigtig hyggelig og givende måde at mødes om litteratur og film på, og formen giver mulighed for at møde op alene eller at deltage to eller flere, hvor man får mad og en fælles kulturoplevelse som en samlet pakkeløsning. Jeg ser vores aftener som et vigtigt bidrag til sammenhængskraften i en lille by som Glumsø. Det er smuk synergi, når byens lokalbibliotek, café og biograf understøtter hinanden på denne måde.

Det kan helt klart noget, når den gængse litteraturformidling bliver rykket ud fra biblioteket og bliver iscenesat i andre og anderledes rammer. Vi oplever at det er noget, folk synes er spændende og at de synes, det giver ekstra facetter til oplevelsen. Nogle af mine kollegaer har f.eks. med succes afholdt litterære fællesspisninger sammen med en lokal restaurant, hvor aftenens menu afspejlede den roman, der var i centrum. Nogle gange har forfatteren også været booket til selv at deltage i middagen, fortælle om sin roman og læse nogle uddrag højt inden spisning.

Bibliotekets betydning for sundhed og velvære

Endelig vil jeg gerne fremhæve det store potentiale, skønlitteraturen har for sundhedsfremmende tiltag.

Et eksempel er vores mange litterære vandringer i naturen for tilmeldte, hvor kulturformidlerne udvælger digte eller passager fra noveller og romaner, der komplimenterer den fælles naturoplevelse og dét at bevæge sig i den friske luft.

Et andet eksempel er ’Hold hjernen frisk’ konceptet. En række mænd i alderen 60-75 år på efterløn eller pension samles under overskriften ’motion og mental sundhed’. Forskning viser nemlig at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær har stor betydning for at holde ældre seniorer friske og holde den ensomhed i livets efterår for døren, som særligt mange ældre mænd oplever.

Vi går som bibliotek ind med et konkret forløb, hvor de tilmeldte mænd mødes med to kulturformidlere én gang ugentligt forskellige steder i Næstved. Højtlæsning fra romaner og digte står meget centralt i vores facilitering af mændenes fællesskab. Skønlitteraturen går dermed hånd-i-hånd med fællessang, gåture i naturen, byvandring, fælles snak om minder og diverse små øvelser, der træner krop og sind.

Livet mellem hylderne

Var fortidens Martin anno 1980erne og 1990erne gået ind i en tidsmaskine og rejst frem til vore dages Næstved Bibliotek, føler jeg mig ret sikker på, han havde fundet en hel del tilbud eller arrangementer, der havde interesseret ham.

Min oplevelse som forholdsvis nytilkommet i biblioteksbranchen er, at vi ikke bare på Næstved Bibliotek, men generelt på landets biblioteker er gode til at bibeholde den biblioteks-DNA, mange af os husker fra vores barndoms og ungdoms biblioteker, men også har blik for at udvide forståelsen af, hvad et bibliotek kan tilbyde og være med til at skabe rammerne for.

Der sker rigtig meget spændende mellem hylderne, og seneste undersøgelse af biblioteksbrugen viser da også en stigning i både bibliotekernes udlån og brugen af bibliotekerne på landsplan. Over halvdelen af befolkningen bruger bibliotekerne, hvoraf næsten halvdelen af disse benytter biblioteket mindst én gang om måneden. Vel sagtens fordi der er noget i tiden, der taler for fordybelse, afkobling, selvindsigt og øget udsyn… Og dermed mere læsning, som bibliotekerne gør en masse for at understøtte med tiltag, der skaber fundament for nye fællesskaber og lokal sammenhængskraft.

Vi er måske et af de sidste offentlige steder, hvor alle kan komme, og hvor alle er velkomne. Og de fleste af vores tilbud stiller hverken krav om særlige forudsætninger, tilmelding – eller at man skal have pungen op af lommen. Vi rummer med andre ord en meget bred brugergruppe, og hos os er barren for deltagelse lav – i positiv forstand!

Så herfra skal der lyde en opfordring: Har du ikke allerede tjekket dit lokale biblioteks tilbud ud, så gør det endelig. Biblioteket er nemlig balsam for sjælen.

---